Ansigts Piercinger:
(Priser nederst på siden)



Øjenbryn, Bindi, Erl og Teardrop Piercinger
(Disse piercinger er alle placeret omkring øjnene.)

Øjenbrynspiercing er en nyere trend. Den var specielt populær blandt punkerne i 80’erne og har også dermed fået et ry som en rå piercing. Den er meget synlig og dermed kan den virke provokerende på nogle mennesker. Dog kan man i dag få mange forskellige smykker, hvilke kan hjælpe med at give forskellige udtryk, fx kan feminine piger sagtens have en fin lille øjenbrynspiercing med fx fine små sten.

Typer
Der findes flere muligheder for øjenbrynspiercing; den mest almindelige sidder i den tynde ende af øjenbrynet i enten højre eller venstre øjenbryn. Man kan også lave en øjenbrynspiercing i midten af øjenbrynet, eller vandret enten over eller under øjenbrynet (i den tynde ende). Derudover kan man lave en piercing lodret mellem øjenbrynene, en såkaldt Bindi. Eller en vandret piercing mellem øjnene kaldet Erl.
Hvis piercingen sidder under øjet (lige over kinden) kaldes det en Teardrop piercing.


Smykke
Et tykkere øjenbrynssmykke, gerne 1,6mm, foretrækkes, hvad enten det er en stav eller en ring. De små tynde piercingsmykker fx 1,2mm bliver ofte frastødt af kroppen og bliver dermed langsomt presset ud af huden, indtil smykket til sidst sidder i så lidt hud, at det let kan blive revet ud, hvis det fx hænger fast i en trøje eller et håndklæde.
Mens din piercing stadig er i helingsfasen (ca. 3 – 4 mdr.) bør du anvende rene metaller såsom titanium eller kirurgisk stål, eller PTFE. Sølv og guld (lav karat) kan misfarve huden omkring piercingen permanent og udløse allergiske reaktioner.
Valget af smykke afhænger selvfølgelig af dig. Man kan bruge både ringe og stave i en øjenbrynspiercing. Ofte er en buet stav bedst da den har mindre tendens til at blive frastødt af kroppen end en lige stav.
Hvis et arbejde eller anden begivenhed kræver at du midlertidigt skal fjerne din øjenbrynspiercing, kan man anvende nylon retainers, som er meget svære at se når de sidder i huden, samtidigt forhindre, de at din piercing vokser sammen.

Godt at vide
Hvis du oplever at din piercing langsomt bliver frastødt er det en god idé at tage den ud. Det er ærgerligt, men når et smykke frastødes, efterlader det ofte et stort og grimt ar.
En øjenbrynspiercing bør udføres med en piercing nål, hvis en piercer ønsker at bruge en piercing pistol, skal du forlade butikken/studioet og finde et andet sted.
En øjenbrynspiercing er en nem opgave for pierceren, dette gør processen hurtig og effektiv og dermed er der begrænset smerte. Denne piercing er i forvejen i den lave ende af smerte skalaen, så med disse to kombineret, kan du roligt få lavet en øjenbrynspiercing.

Heling
Det tager cirka fire måneder for denne piercing at hele og hvis du er vant til at bære make-up, skal du overveje en øjenbrynspiercing grundigt, pga. mulig infektion skabt af fx pudder og foundation.


Vær opmærksom på dette:
  • Under ingen omstændigheder må en piercing-pistol anvendes til at ”Skyde” hul nogen steder i ansigtet, på nær i næsen.
  • Anvend KUN rene metaller eller plast i nye piercinger fx Kirurgiskstål, titanium, niobium eller PTFE, da metaller som guld og sølv m.fl. kan misfarve huden permanent og udløse allergiske reaktioner. 

Hvis du har spørgsmål til enten de nævnte piercinger eller en helt anden, er du meget velkommen til at kontakte os via mail NPT@live.dk.

Priser på Piercinger i Ansigtet:


Alle Ansigts piercinger: 350 DKK
(Med undtagelse af dermal anchor og almindelig næsepiercing)


Skriv og bestil en tid til din nye piercing, på:

Mail: NPT@live.dk